Priser

Ved samtalen taler vi om, hvad I nøjagtig har brug for, og hvad det vil komme til at koste. I modtager et skriftligt overslag, før I beslutter jer for at bruge mig. Ikke 2 begravelser eller bisættelser er ens, derfor vil prisen heller ikke være det. Hos mig betaler man for det, man har brug for og bestiller.

For at give en ide om mit prisleje har jeg lavet 3 priseksempler på bisættelser og begravelser ud fra forskellige scenarier.
Jeg har ikke i eksemplerne oplyst priser på f.eks. blomster, annoncer, gravsted, mindesammenkomst, kremering eller gravsten. Prisen på disse afhænger af, hvad der bestilles. På fakturaen vil det fremgå som udlæg. Bilag fra leverandøren følger med fakturaen.

Er man ikke medlem af folkekirken, kan kremering og ydelser fra kirkegård og kapel koste ekstra.

Honoraret dækker samtale, koordinering og kontakt til præst, kirke og kirkegård, anmeldelse af dødsfaldet og ansøgninger om begravelseshjælp. Det dækker også tilrettelæggelse af højtidelighed og udførelse af de almindelige bedemandsopgaver, så som bestilling af blomster, kranse og kirkepynt, indrykning af annonce, og hvad I har aftalt med mig, som jeg skal tage mig af. Man har også via honoraret adgang til min viden, som hele tiden opdateres med kurser og uddannelse gennem brancheforeningen Danske Bedemænd. Honoraret reduceres, hvis der ikke skal afholdes højtidelighed, da det naturligvis giver mig en mindre koordineringsopgave.

Kørsel beregnes ud fra de kilometer, som afdøde transporteres i rustvognen. For op til 20 km er prisen kr. 1.375,-. Er transporten længere, koster det kr. 27,- pr. efterfølgende kilometer.

Der er tillæg for kørsel og ilægning i weekenden.

Under særlige omstændigheder kan det blive nødvendigt at afdøde opbevares på køl indtil højtideligheden kan finde sted. Det kan medføre ekstra udgifter til køleopbevaring og eventuel ekstra kørsel samt ekstra medhjælp til ilægning.

Se priseksempler her